Udform en tilbudsstrategi

Bevidst strategi

At skrive et godt og gennemarbejdet tilbud kræver både tid og ressourcer. Det er vigtigt, at der kun bydes på de udbud, hvor der en chance for at vinde. Og det kræver en bevidst strategi.

Hvis I ikke har en strategi for jeres tilbud, så vil det være det første, jeg vil opfordre til, at vi tager fat på. Vi skal kigge på jeres position på markedet. Hvor er I i dag, og hvor vil I gerne være om 5-10 år? Hvordan ser det ud med konkurrenterne?

Resultatet af arbejdet er en langt mere fokuseret indsats, hvor alle der arbejder med tilbuddet, bliver bevidste om retningen for arbejdet.

Vælg en vinderstrategi

For hver tilbud skal I opstille en vinderstrategi. Hvorfor skal kunden vælge netop jer? Hvilken værdi kan netop jeres virksomhed give kunden? Vinderstrategien er forskellig fra tilbud til tilbud, fordi kunden og det udbudte ændrer sig. Vinderstrategien virker kun, hvis udgangspunktet er den konkrete kunde og det konkret udbud.

Kontakt