Undervisning
At skrive er et håndværk – ikke en kunstart
Alle kan lære at skrive bedre tekster, og der findes masser af værktøjer, som kan hjælpe. Simple værktøjer vel at mærke. En god start er:
- at undgå forkortelser.
- at skrive i aktiv form (eksempel: “Vi skriver i aktiv form”).
- at undgå for mange tillægsord.
- at sætte flere punktummer.
Et undervisningsforløb i at skrive bedre udbudstekster vil give jeres medarbejdere konkrete værktøjer til at skrive bedre tekster. Det er et kompetenceløft, der er anvendeligt fra dag ét.
Inspirationsforedrag – hvad sker der hos tilbudsgiver?
Vi holder oplæg om kunsten at skrive et udbud, der giver værdi på begge sider. Et udbud bør være starten på et partnerskab og ikke kun et spørgsmål om at presse leverandørerne.
Cederstrand Consulting har 15+ års erfaring med samarbejde med tilbudsgiverne og har set, hvordan udbudsmateriale modtages og læses. Vi har blandt andet modtaget 15.000 siders udbudsmateriale for en kunde, hvor der skulle skabes overblik på ganske kort tid. Det er en udfordring og resultatet er desværre ikke altid til fordel for udbudsgiver. Det vil vi gerne fortælle mere om.
Ligesom vi lærer tilbudsgiverne at forstå deres kunder, giver det også stor værdi, når udbudsgiver forstår den virkelighed, som tilbudsgiver lever i.
Kontakt Cederstrand Consulting på enten telefon: 2818 1565 eller mail: tcm@cederstrandconsulting.dk og fortæl os om jeres udfordringer.